Genbukai Karatedo blev stiftet i 1992 og har omkring 80 aktive medlemmer fordelt på både børn og voksne.

I klubben har vi elever fra 4 år til op over 60 år. Vi har elever der kommer for motionens skyld, og elever der træner på eliteplan. Ydermere har vi rigtigt mange familier blandt medlemmerne.

Klubben ledes dagligt af chefinstruktørerne Sensei Martin Lindberg Kempf og Sensei Simon Lindberg Kempf der er gradueret sortbælte 5. dan og har næsten 25 års erfaring indenfor karatesporten.

Udover den daglige træning afholder Genbukai Karatedo 2 træningslejre årligt, samt flere sociale arrangementer for klubbens medlemmer og pårørende.

Genbukai Karatedo har et samarbejde med andre klubber i Danmark gennem vores landsforbund DGKF og DKarF.

Genbukai Karatedo er medlem af Danmarks Idræts Forbund(DIF), Dansk Karate Forbund(DKarF) samt Dansk Genseiryu Karate Forbund(DGKF).